Forsvundet dement kvinde formentlig fundet død
Den 68-årige Jytte Blæsbjerg fra Bramming, som forsvandt søndag 11. maj, er sandsynligvis fundet, men desværre død, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Den demente kvinde forsvandt på sin cykel, og hun blev af vidner sidst set omkring Højagervej mellem Egebæk-Hviding og Roager syd for Ribe sent søndag.
Syd- og Sønderjyllands Politi søgte efter kvinden med helikopter, personale fra Beredskabsstyrelsen og et stort antal hunde, men uden held.
Fredag skulle en kommunalt ansat medarbejder så i andet ærinde ud i et engområde i nærheden af Vester Vedsted vest for Ribe.
Her fandt han et lig, som politiet formoder er Jytte Blæsbjerg, blandt andet fordi der i nærheden af liget lå en cykel svarende til den forsvundne.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker