Det var tekniske spor, der førte til, at politiet klokken 17.20 i Billund kunne anholde den depressive 40-årige mand, der tidligere på dagen blev efterlyst, fordi han var forsvundet med sine to børn, en pige på otte og en dreng på 11 år.
- Sporene førte os til området omkring Billund, fortæller sektionsleder Lene Scharff fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Uden forudgående aftale hentede faren sine to børn på deres skole torsdag formiddag klokken 10.40. Herefter hørte ingen fra manden, og både faren og børnene blev derfor efterlyst.
Anholdelsen skete uden dramatik, og både børn og faren er uskadte.
Manden skal nu afhøres, og han vil muligvis blive sigtet for trusler på grund af indholdet i nogle sms-beskeder, som han sendte i løbet af dagen.
- Men nu skal vi først studere det hele nærmere, siger Lene Scharff.
Politiet vil senere tage stilling til, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Børnene er nu hos deres mor, som ikke er skilt fra faren.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde