Forsvundet kvinde er fundet død

Mona Lise Nielsen der har været efterlyst siden oktober blev i går fundet død.

Kvindens lig blev i går fundet i en grøft cirka 200 meter fra jernbaneoverskæringen ved Kroggårdsvej i Sakskøbing.
 
Det var en passager i et tog, der opdagede kvinden ved 14-tiden mandag eftermiddag. På det tidspunkt kørte toget langsomt forbi overskæringen, fordibommene var ved at blive repareret efter, og her så en mandlig passager den døde i grøften.
 
Personale fra Saxenhøj har bekræftet, at der er tale om Mona Lise Nielsen, og kvindens familie er blevet underrettet.
 
Politiet formoder, at kvinden har ligget i grøften næsten lige siden, at hun 24. oktober om aftenen gik fra Saxenhøj.
 
- Hun er nok faldet i grøften og har ikke kunnet komme op igen. På det tidspunkt var det 4-5 grader om natten, siger Arne Holdensen fra lokalpolitiet i Nykøbing.
 
Han oplyser, at der endnu ikke har været holdt ligsyn over den døde. Men Arne Holdensen udelukker, at kvinden har været udsat for en forbrydelse.

Den 61-årige Mona Lise Nielsen, der for en måneds tid siden forsvandt fra Saxenhøj, er fundet død.

Offentliggjort Sidst opdateret