Søværnets Operative Kommando, SOK, har opgivet at finde to fiskere, som lørdag forsvandt i Jammerbugten, i live.
- Vurderingen er nu, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at vi finder de to personer i live, så vi indstiller eftersøgningen, siger stabsvagt ved SOK, Frank Jensen.
Det er lykkedes at finde flere dele fra den jolle, som de to personer sejlede ud i under eftersøgningen. Blandt andet fandt man tidligere på aftenen et garn, som man mente, muligvis stammede fra jollen.
Det kan betyde, at mændene på 30 og 52 år er faldet i vandet, da de ville sætte garn ud.
- Vi dykker fortsat på den position, hvor vi fandt der her garn, men nu leder vi ikke længere efter levende personer, siger Frank Jensen.
De to fiskere gik på havet 10:30, og en time senere foretog den ene en opringning på sin telefon. Siden har ingen hørt fra dem, og det fik sidst på eftermiddagen pårørende til at slå alarm til politiet.
Fiskerne bar ikke redningsveste.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde