Fortsat høj varme og røg ved Amagerværket
Høj varme i en silo fyldt med træpiller førte mandag formiddag til, at dele af Amagerværket er blevet afspærret og evakueret.
Københavns Brandvæsen understreger ved middagstid, at der ikke er direkte flammer i siloen, men at der fortsat er varmeudvikling og deraf følgende røg fra træpillerne.
Brandfolkene overvejer, om de kan få taget af siloen og få det varme materiale ud på jorden. På den måde skal varmen ikke sprede sig videre til de 2000-3000 kubikmeter træpiller i siloen.
Andre muligheder indebærer at hælde kvælstof på træpillerne eller støvvand, der forhindrer flammer i den udviklede gas fra varmen.
Vandstøvet fordamper, inden det kommer i kontakt med træpillerne, så pillerne ikke vokser ukontrolleret, oplyser Brandvæsnet.
Politikommissær Hans Sinding fra Københavns Politi understreger, at ingen personer er kommet til skade.
- Der er ikke sendt ambulancer derud, så der er kun materielle skader, siger han.
Hjemmeværnet arbejder i øjeblikket på at afspærre et område rundt om Amagerværket.
Hans Sinding fortæller, at indsatsen på stedet formentlig vil tage flere dage, men at der er en risiko for, at det kan tage flere uger.
Københavns Brandvæsen modtog anmeldelsen mandag morgen klokken 8.17.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde