Fortsat mystik om 38-årig kvindes død efter obduktion
Retsmedicinere kunne i første omgang ikke kaste lys over, hvorvidt en 38-årig kvinde er blevet dræbt.
En obduktion har ikke kunnet kaste lys over, hvorvidt der ligger en forbrydelse bag en 38-årig kvindes død. Kvinden blev mandag fundet død i et hus i Give nord for Billund.
Sydøstjyllands Politi modtog mandag en anmeldelse om, at kvinden var afgået ved døden.
Politiet besluttede at indlede en efterforskning af, hvorvidt der lå en forbrydelse bag. Årsagen til den beslutning fortaber sig indtil videre i det uvisse. I en pressemeddelelse begrunder Sydøstjyllands Politi det med "omstændigheder ved dødsfaldet".
I forbindelse med efterforskningen er den afdøde blevet obduceret. Sydøstjyllands Politi skriver i pressemeddelelsen, at resultatet "viste ikke entydigt, om der ligger en forbrydelse bag dødsfaldet".
I pressemeddelelsen oplyser politiet, at det fortsætter efterforskningen, men at det ikke for nuværende vil fortælle offentligheden yderligere.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet