Forvaringsdømt på flugt er fanget igen
Foto: DAVID ADEMAS
DAVID ADEMAS
Østjyllands Politi har anholdt en 33-årig mand, der i flere dage har været på flugt, efter at han søndag aften stak af fra retspsykiatrisk afdeling i Risskov.
Manden blev anholdt onsdag aften klokken 21.58 i det vestlige Aarhus, oplyser politikommissær Mogens Brøndum.
- Han blev anholdt i en personbil sammen med flere personer, som han kendte. Det foregik helt uden dramatik, siger Mogens Brøndum til Ritzau.
Manden blev i 2005 idømt forvaring på grund af et meget brutalt overfald på en 57-årig kvinde året før.
Retten vurderede dengang, at manden var så farlig at have gående på fri fod, at han blev idømt en forvaringsdom, som ikke er tidsbegrænset.
Politiet har dog i forbindelse med flugten ikke advaret mod manden, som man efter dialog med hospitalet vurderede til at være "ikke aktuel farlig".
Offentligheden blev da også først orienteret om flugten onsdag, da nyheden slap ud i medierne, selv om den 33-årige havde været på fri fod siden søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet