Føtex-røver skadede sig selv og to andre med haglskud
Tre er kommet til skade under et røveri, hvor der blev skudt. Ifølge politiet er ingen i livsfare. En anholdt.
Københavns Politi meldte søndag aften om tre tilskadekomne i forbindelse med et røveriforsøg i en Føtex-forretning på Amager.
Ved røveriet blev der afgivet skud, men ingen af de sårede er ifølge politiet i livsfare.
De tilskadekomne er en ansat i Føtex-forretningen, som forsøgte at tilbageholde røveren, samt en tilfældig borger, der var uheldig at blive strejfet af hagl fra et skud.
Den tredje tilskadekomne er den formodede røver, som affyrede skuddet, og selv blev ramt af hagl. Han er anholdt.
Det oplyser Torben Madsen, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Den mistænkte person er en mand i 30'erne, siger han.
Af hensyn til efterforskningen vil Torben Madsen ikke udtale sig om antallet af afgivne skud, eller om våbnet blev affyret inde i forretningen eller udenfor.
Københavns Politi modtog klokken 21.48 anmeldelsen om røveriforsøget, der fandt sted på Amagerbrogade 23.
Amagerbrogade var i forbindelse med skyderiet spærret i begge retninger fra Amager Boulevard til Christmas Møllers Plads. Afspærringen er kort efter midnat ophævet kort efter midnat, oplyser politiet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde