Fotografier var alligevel ikke stjålet
Nabo tog sig af fotokunst efter hærværk.
Fotograf Thomas Havlykke har fået sine billeder tilbage. Tidligere på ugen meldte han to kunstfotografier stjålet hos politiet og efterlyste dem i Folketidende med dusør til den, der kunne bringe de værdifulde værker tilbage.
Nu viser det sig, at de to billeder hele tiden har stået inde hos Thomas Havlykkes nabo i Jernbanegade, grillbaren Down Town.
- Min nabos postkasse blev sprængt i stykker i nytårsdagene, og vinduet i min udstilling gik i stykker ved samme lejlighed. Derfor tog naboen billederne ud og med ind til sig, så de ikke skulle komme mere til, fortæller Thomas Havlykke.
Han fik ikke ringet tilbage på de opkald, grillbarens indehaver forgæves efterlod spor af på mobilen, og sådan gik dagene, mens fotografierne blev efterlyst hos politiet og i avisen.
- Først nu har jeg fundet ud af, hvad der var sket, så nu har jeg trukket politianmeldelsen tilbage, fortæller Thomas Havlykke.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker