Skattesagen mod den 38-årige danske topmodel Camilla Vest Nielsen og hendes mand Peder Nielsen, der er Mærsk-direktør, startede fredag ved Retten i Helsingør.
Nordsjællands Politi hævder i anklageskriftet, at parret i perioden fra 2001 til 2006 samlet har snydt Skat for 6.598.200 kroner.
Anklagemyndigheden kræver en bøde på et tilsvarende beløb.
De tiltalte nægter sig skyldige.
Parret har i perioden over for skattemyndighederne oplyst, at de fra 2001 til 2006 boede i USA, mens anklageren, politiassessor Rikke Hald, mener, at de var bosiddende i Nordsjælland, og derfor skulle have betalt skat i Danmark.
Den 38-årige tidligere model er tiltalt efter skattekontrolloven og straffelovens paragraf om skattesvig, der har en straframme på otte års fængsel.
Der er afsat 10 retsdage til sagen, der forventes afsluttet til november.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker