Fotovognene havde en travl weekend: Her kørte bilister alt for stærkt
Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
Politiets fotovogne havde igen en travl weekend på Lolland og Falster.
91 bilister kan se frem til fartbøder, og 10 af dem får også et klip i kørekortet. Det blev status efter weekendens arbejde for fotovognene på de lokale veje på Lolland og Falster.
Flest fartsyndere var der ved to fartkontroller på henholdsvis Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnellen og på Højrebyvej ved Søllested. I begge tilfælde blev 22 bilister målt til at køre for stærkt.
Kontrollen på Sydmotorvejen fandt sted fra lørdag aften klokken 19.21 til klokken 01.11 natten til søndag. Her kørte to af de 22 fartsyndere så stærkt, at de står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 132 kilometer i timen på strækningen, hvor 90 er højest tilladte hastighed.
Kontrollen på Højrebyvej fandt sted omtrent samtidig - lørdag fra klokken 17.04 til 23.04. Her havde tre af de 22 så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 121 kilometer i timen på strækningen, hvor 80 kilometer i timen er højest tilladte hastighed.
Men allerede fredag sidst på eftermiddagen var der en fartkontrol på Gedservej i Nykøbing. Her blev en enkelt bilist målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Den pågældende kørte 59 kilometer i timen.
Fire kontroller søndag
Søndag var der ikke færre end fire fartkontroller - alle på Lolland.
To af dem foregik i Nakskov på henholdsvis Maribovej og Rødbyvej.
Kontrollen på Maribovej fandt sted fra klokken 14.31 til 18.01. Her blev 17 bilister blitzet for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 50 kilometer i timen. Fire af dem havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip, og højest målte hastighed var 79 kilometer i timen.
Kontrollen på Rødbyvej fandt sted kort efter, fra klokken 18.43 til 20.23. Her blev to målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 60 kilometer i timen.
Nogenlunde samtidig søndag - fra klokken 17.22 til 19.52 - var en anden fotovogn på plads på C. E. Christiansensvej i Maribo. Her er fartgrænsen også 50 kilometer i timen. Det var der 13, der ikke overholdt, og en enkelt af dem står til et klip. Den pågældende blev målt til 69 kilometer i timen.
Derudover var der også en fartkontrol på Maribovej i Sakskøbing søndag fra klokken 13.48 til 16.48. Her blev 14 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 68 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker