Fotovognene var klar ved Dølle: Så mange kørte for stærkt i weekenden

Arkivfoto: David Arnholm

Politiets fotovogne var både at finde på vejene omkring Dølle og andre steder i landsdelen i løbet af weekenden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet havde på forhånd varslet, at de ville være til stede på vejene omkring Dølle i forbindelse med weekendens marked. Det var man også - og fotovognene var også med for at tjekke, om der var nogen, der kørte for stærkt.

Samlet set bød weekendens fartkontroller på de lokale veje på 264 bilister, der kørte for stærkt, og del af dem blev taget på vejene omkring Dølle.

Fredag var der to kontroller på Fuglsangvej ved Kettinge. Den første fandt sted fra klokken 10.50 til 17.15 i en 60-zone. Her blev 18 målt til at køre for stærkt. Højest målte hastighed var 77 kilometer i timen.

Lidt længere henne ad vejen, hvor højest tilladte hastighed er 70 kilometer i timen, holdt en anden fotovogn fra klokken 16.26 til 21.30 og tog billeder af tre, der kørte for stærkt. Højest målte hastighed var 90 kilometer i timen.

To på Engestoftevej

Der var også to kontroller på Engestoftevej ved Sakskøbing.

Den første fandt sted fredag fra klokken 16.58 til 22.58. Her blev 12 målt til at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Tre af de 12 kan se frem til et klip i kørekortet, mens føreren af en lastbil med hænger står til en betinget frakendelse. Højest målte hastighed var 75 kilometer i timen.

Den anden kontrol fandt sted søndag fra klokken 13.41 til 19.01. Denne gang blev 23 målt til at køre for stærkt, og seks af dem står til et klip i kørekortet, mens der igen var en betinget frakendelse til føreren af en lastbil med hænger. Højest målte hastighed var 77 kilometer i timen.

Nystedvej gange to

På Nystedvej ved Toreby var der kontrol lørdag fra klokken 11.04 til 17.15. Her blev 33 målt til at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen. To af dem får et klip, og højest målte hastighed var 85 kilometer i timen.

Ligeledes lørdag var der også en kontrol på Nystedvej ved Holeby, hvor fartgrænsen er 70 kilometer i timen. Det var der 13, der ikke overholdt, da fotovognen holdt på stedet lørdag aften fra klokken 19.05 til 01.05. En enkelt af dem kan se frem til et klip i kørekortet efter at være blevet målt til at køre 102 kilometer i timen.

Farøbroerne

Weekenden bød også på et par andre fartkontroller. Fredag fra klokken 11.02 til 16.52 var fotovognen på besøg på et af de velkendte steder - Farøbroerne, hvor fartgrænsen er 90 kilometer i timen.

Denne gang blev 72 taget i at køre for stærkt. Syv af dem kan vente sig et klip, og den højest målte hastighed var 131 kilometer i timen.

Weekendens sidste lokale fartkontrol fandt sted på Brovejen ved Nykøbing søndag fra klokken 11.04 til 17.15.

Her blev 90 taget i at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen. To af dem står til et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til 87 kilometer i timen, fremgår det alt sammen af politiets døgnrapport.