Fotovognens weekend: Bøder til mere end 250 på Lolland og Falster
Arkivfoto: Rigspolitiet
.
Der blev taget masser af billeder af bilister, der kørte for stærkt på de lokale veje i weekenden.
Flere end et kvart tusinde bilister kan i den nærmeste fremtid vente at modtage en hilsen fra politiet i form af en fartbøde.
Den forgangne weekends fartkontroller med fotovognene på de lokale veje afslørede nemlig 256 bilister, som kørte hurtigere end tilladt.
Værst var det på Sydmotorvejen ved Maribo, hvor fotovognen holdt lørdag fra klokken 14.09 til 19.59.
I løbet af det tidsrum blev 208 bilister målt til at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 110 kilometer i timen. To af dem havde så meget fart på, at de udover en bøde også står til et klip i kørekortet, mens to andre havde endnu mere fart på og kan se frem til betingede frakendelser af kørekortet.
Højest målte hastighed var 182 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
To kontroller søndag
Søndag var to fotovogne på gaden stort samtidig hvert sit sted i landsdelen.
Den ene holdt på Rødbyvej ved Maribo fra klokken 14.05 til 18.05. Her blev der taget billeder af 42 bilister, som overskred fartgrænsen på 60 kilometer i timen. Seks af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 93 kilometer i timen.
Weekendens tredje og sidste fartkontrol foregik søndag fra klokken 14.55 til 19.45 på Gedser Landevej i Gedser.
Her blev seks bilister blitzet for at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. To af dem kan se frem til et klip, og højest målte hastighed var 76 kilometer i timen ifølge politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned