Frækt tasketyveri

Foto: Anders Knudsen.

Flåede indkøbsnet ud af hånden på kvinde.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 56-årig kvinde fra Nakskov blev søndag eftermiddag klokken 16.45 udsat for et frækt tasketyveri.

Hun kom gående med et indkøbsnet på Østre Boulevard i Nakskov. Da hun befandt sig ud for Kirkens Korshærs butik, kom en mand og flåede hendes indkøbsnet ud af hænderne på hende og stak af med dette.

Nettet indeholdt en pung med lidt kontanter, hævekort og personlige papirer.
Manden beskrives som 175-180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han havde kort, sort hår og var iført grå bukser og en sort hættetrøje.