Frækt tricktyveri mod 81-årig kvinde
Arkivfoto Foto: www.politi.dk
www.politi.dk
Udenlandsk kvinde udgav sig for at være sygeplejerske, og i løbet af et kvarter havde hun stjålet både kontanter, smykker og personlige papirer.
En 81-årig kvinde fra Rødby blev i går, onsdag, udsat for et groft tricktyveri i sit hjem i ældreboligerne i Degnevænget i Rødbyhavn.
Klokken cirka 15.39 ringede det på kvindens dør, og udenfor stod en kvinde med et id-skilt med korrekt foto, der udgav sig for at være sygeplejerske. Kvinden blev lukket ind og under konstant snak og underforetagelse af blodtryksmåling blev den kvindelige beboer afledt.
Efter et kvarters besøg forlod kvinden stedet og så konstaterede den 81-årige kvinde, at en værdiboks i soveværelset var forsvundet, og at en aflåst skuffe var brækket op med et redskab.
Der var stjålet både kontanter, personlige papirer og guldsmykker.
Beboeren har givet et signalement, men det er politiets konklusion, at to personer har været inde i boligen.
Kvinden, der præsenterede sig, var cirka 170 centimeter høj, almindelig af bygning. Var sorthåret med mørk hud og talte dansk med accent. Hun var iført mørk jakke og tørklæde.
Den anden person har muligt også været en kvinde, idet der har været et tilsvarende tricktyveri i Sakskøbing med to kvinder.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde