Fragtfly kørte fast: Fly på vingerne igen fra Billund
Det er søndag eftermiddag lykkedes beredskabet i Billund Lufthavn at fjerne et stort fragtfly, som tidligere på dagen kørte fast på landingsbanen med store forsinkelser og adskillige aflysninger til følge.
Det oplyser lufthavnen på sin hjemmeside:
- Problemet med fragtflyet, der tidligere på dagen blokerede landingsbanen, er nu løst, så der igen kan lande fly i Billund Lufthavn, lyder det.
Fragtflyet kørte fast søndag morgen mellem klokken otte og halv ni, da det skulle vende på landingsbanen.
Af ukendte årsager havnede flyets næsehjul i græsset ved siden af landingsbanen, hvorefter flyet sad uhjælpeligt fast.
Det strandede fly blokerede landingsbanen, hvilket betød, at lufthavnen måtte omdirigere en del fly og aflyse adskillige andre.
I flere timer arbejdede beredskabet på at få trukket det tunge fly fri, så de øvrige fly igen kunne komme forbi.
Opfordringen til passagerer, der skal rejse søndag aften, lyder dog stadig, at man skal holde sig opdateret på lufthavnens hjemmeside, da der fortsat forventes forsinkelser på enkelte afgange.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned