Fragtskib er stødt på grund syd for Læsø
Myndighederne tilbageholder skib, som lastet med sojabønner gik på grund på vej mod Polen.
Et miljøskib holder øje med et stort fragtskib, som er stødt på grund syd for Læsø og øst for Hals.
Det oplyser Forsvarets søredningstjeneste lørdag om det 200 meter lange skib "Hakata Queen", som natten mellem torsdag og fredag ramte havbunden undervejs mod Gdansk i Polen.
Siden har skibet stået fast, og det danske fartøj "Mette Miljø" er rutinemæssigt i nærheden. Der har ikke været tegn på udslip af olie.
Mere end et døgn efter grundstødningen er "Hakata Queen" fortsat tilbageholdt, oplyser søredningstjenesten.
De danske myndigheder venter på en plan for, hvordan skibet skal bringes fri af bunden. Derefter skal det undersøges af dykkere.
Skibet, der sejler under Panama-flag, er lastet med sojabønner fra Argentina, skriver Maritime Denmark.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker