Fragtskib med hvede er stødt på grund ved Hvide Sande
Et maltesisk fragtskib er stødt på grund ved Hvide Sande. Men vil forsøge at få skibet fri ved højvande.
At stort fragtskib fra Malta, der sejler med hvede, er stødt på grund på en sandrevle ved Hvide Sande. Grundstødningen skete mandag aften, oplyser TV Midtvest.
- Skibet var på vej ind i Hvide Sande Havn for at losse, da den stødte på en sandrevle, hvor den lige så stille gravede sig fast, og så kunne kaptajnen ikke komme ud af stedet og måtte kalde efter hjælp, siger Allan Riis, indsatsleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.
Det 90 meter lange skib fra Malta skulle losse 4000 kilo hvede, men nåede altså ikke ind til havnen. Og i løbet af natten til tirsdag har redningsarbejdet været i gang.
Politiet har testet kaptajnen for alkoholpåvirkning, men der var intet at komme efter.
- Vi har testet den østeuropæiske kaptajn for alkohol, og han var ikke påvirket, siger Lars Even, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Fragtskibet ligger fortsat grundstødt tirsdag. Og ved højvande klokken 16 vil man igen forsøge at trække det fri, oplyser tv-stationen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde