FRANARREDE STØRRE PENGESUM FRA ÆLDRE KVINDE
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
Kvinde fra Tårs udsat for bedrageri.
En ældre kvinde fra Østlolland blev fredag udsat for et bedrageri, der endte med at koste hende et større pengebeløb.
Ifølge politiets døgnrapport blev kvinden fredag klokken 16.40 ringet op af en kvinde, som udgav sig for at være fra hendes bank.
Kvinden i telefonen fortalte, at der var problemer med den ældre kvindes computer. Senere dukkede en "tekniker" op på kvindens bopæl på Degnealle i Tårs nord for Sakskøbing.
Her havde manden ifølge politiet held til, ved at bruge kvindens computer, at føre et større pengebeløb væk fra hendes konto.
Manden beskrives som 20-25 år, dansktalende, lys i huden og med kort, brunt hår. Han var iført mørkt tøj.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker