Freddy Blak sigtet for lækage i bestikkelsessag
Socialdemokraten bekræfter, at han er sigtet, men vil ikke oplyse, om han erkender eller afviser anklagen.
Det tidligere medlem af Europaparlamentet og nuværende regionsrådsmedlem Freddy Blak (S) er blevet sigtet for at videregive fortrolige oplysninger i bestikkelsessagen om it-virksomheden Atea og Region Sjælland.
- Vi har sigtet en person for at videregive fortrolige oplysninger. Det skete i sidste uge, siger Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til DR Nyheder.
Politiet vil ikke fortælle, hvem den sigtede er. Men Freddy Blak bekræfter over for DR Nyheder, at det er ham, det drejer sig om.
- Jeg kan bekræfte, at jeg er blevet sigtet i sagen, siger Freddy Blak, der dog ikke vil sige, hvordan han forholder sig til sigtelsen.
Sagen handler om læk af en fortroligstemplet Rambøll-rapport til Weekendavisen om den stærkt omtalte bestikkelsessag, der knytter sig til samarbejdet mellem Region Sjælland og it-leverandøren Atea.
Atea-sagen voksede så sent som i sidste uge og har foreløbig kastet over 40 sigtelser af sig. Hvis politiet får ret i sine anklager, er der tale om en af Danmarks mest omfattende bestikkelsessager.
Den fortrolige rapport blev fyldigt omtalt i Weekendavisen, og omtalen vakte bekymring i Bagmandspolitiet, fordi lækket kan være "skadeligt for den igangværende politimæssige efterforskning", oplyser DR Nyheder.
Hos Region Sjælland er man ikke interesseret i at kommentere sigtelsen af regionsrådsmedlemmet.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker