Omkring 40 unge gik fredag aften til Søminedepotet på Refshalevej bag Christiania i København. Aktionen skulle sætte fokus på, at grunden og bygningen har stået ubenyttet i flere år.
I et åbent brev til ejeren, Mogens de Linde, havde demonstranterne varslet aktionen, som ifølge Københavns Politi forløb aldeles fredeligt.
Kun ganske få demonstranter brød igennem politiets afspærringsstrimmel. En enkelt blev taget inde på området og bortvist, mens politiet spottede to andre, som slap væk. De øvrige demonstranter forsvandt også.
- Vi ved selvfølgelig ikke, om de vender tilbage senere, siger den centrale vagtleder, Jens Kristiansen.
Politiet havde i løbet af fredagen været i dialog med de unge, som på Facebook havde inviteret til "piratfest".
Søminedepotet blev besat af 700-800 mennesker efter en demonstration den 21. maj. Det forløb også fredeligt, og de fik lov til at blive, indtil politiet ryddede området en tidlig morgen et par dage efter.
I det åbne brev til ejeren skriver de unge, at de anser området for "et legitimt BZ-mål", fordi han ikke "kan fremvise konkrete planer" for området.
De lover ro, kunstnerisk udsmykning, en løbesti til joggere og "tusind andre skønne ting", indtil ejeren har fundet noget at bruge området til.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned