Fredelig fejring af Brøndby-guld på Vestegnen
Der var jubel og fest både på og ved Brøndby Stadion, da Brøndby mandag sikrede sig det danske mesterskab med en sejr 2-0 over FC Nordsjælland. Midt på aftenen melder politiet om en enkelt anholdt, der er løsladt igen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der var glæde, jubel og ingen ballade, da Brøndby mandag sikrede sig det danske mesterskab i fodbold.
Jublen var stor på den københavnske vestegn, da Brøndby med en sejr 2-0 over FC Nordsjælland mandag sikrede sig det danske mesterskab i fodbold for første gang i 16 år.
Politiet var talstærkt til stede i området for at sikre ro og orden, men midt på aftenen melder politiet, at alt er forløbet roligt.
- Vi anholdt en enkelt person kort efter kampstart, fordi han ville op at slås med en anden, siger Lars Andersen, der er kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi.
- Han er blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og løsladt igen.
Forud for kampen var fokus især på, om coronarestriktionerne blev overholdt. Der er i øjeblikket et udendørs forsamlingsforbud på 100 personer.
Anmelder en borger en demonstration, der godkendes af politiet, betyder forsamlingsforbuddet dog ikke noget, da forbuddet "ikke gælder for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende indhold".
Og det var netop tilfældet mandag eftermiddag, hvor Københavns Vestegns Politi modtog tre anmeldelser.
Den ene demonstration bar overskriften "flere fans på stadion", og så var der en demonstration imod de restriktioner, der pålægges fodboldklubber under covid-19-epidemien samt en demonstration, der vil afskaffe uafgjort i fodbold.
Ved 21-tiden var de mange glade fodboldfans ved at forlade stadion.
- Vi ønsker alle en god tur hjem. Vis hensyn og vær tålmodige, lyder det fra politiet på Twitter.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde