Frederiksberg Rådhus evakueret på grund af røgudvikling
Mandag aften kom der røg fra et teknikrum på Frederiksberg Rådhus, der skyldtes en kortslutning.
Frederiksberg Rådhus er mandag aften blevet evakueret på grund af røgudvikling.
Det oplyser Hovedstadens Beredskab på det sociale medie X.
- Rådhuset er evakueret. Situationen er under kontrol, og der er ikke melding om personskader, lyder det på X.
Røgen kom fra et teknikrum i stueetagen og skyldtes en kortslutning, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Stormer til Ritzau.
Der blev ikke fundet ild på stedet.
Københavns Politi modtog anmeldelsen klokken 18.04 og forlod stedet igen efter en halv time.
- Bygningen blev evakueret, fordi vi i første omgang ikke vidste, hvor røgen kom fra, siger Henrik Stormer.
De tilstedeværende på rådhuset blev evakueret til en nærliggende restaurant.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker