Fremstilles i grundlovsforhør
Foto: Pistolen der fundet i forbindelse med et skuddrama tirsdag aften i Sakskøbing.
Formodet skyderi på Maribovej i Sakskøbing. Foto: Claus Hansen
BILLEDSERIE: Formodet skuddrama i Sakskøbing. En mand er anholdt for at have skudt mod en anden person, men skudofferet mangler.
Politiet mangler et skudoffer, men har til gengæld anholdt en mand, som siger han i går aftes skød mod en anden person i en opgang på Maribovej i Sakskøbing, fortæller vagtchef hos politiet Ole Hald. Politiet fik opkaldet klokken 22.50.
- Vi bliver ringet op af en mand fra Sakskøbing, som siger han har skudt mod en anden mand og at han er stukket af fra stedet, men gerne vil i kontakt med politiet, fortæller vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Ole Hald.
- En patrulje finder en 35-årig mand på Parkvej i Sakskøbing. Han kan fortælle, at han har skudt mod en person i en opgang til en lejlighed på Maribovej.
Ole Hald kan fortælle, at politiet har fundet pistolen på et sted, som den 35-årige anholdte fortalte politiet hvor han havde smidt efter det mystiske skyderi. Der var stadig skarpe skud i pistolen.
- Men vi har ikke fundet noget skudoffer, så vi ved reelt ikke om nogen er blevet ramt, siger Ole Hald. Der er heller ikke er fundet spor efter skud i den anviste opgang på Maribovej. Den anholdte har til politiet fortalt, at han havde følt sig forfulgt et stykke tid og derfor havde anskaffet sig en pistol. Han vil i dag onsdag blive afhørt og senere fremstillet i grundlovsforhør.
Den person som skulle være blevet skudt mod, skulle ifølge den anholdte være en person, som den anholdte havde et økonomisk mellemværende med. Politiet har ikke kunne identificere det eventuelle skudoffer ud fra de oplysninger, som den anholdte er kommet med.
Se flere billeder - KLIK HER
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet