Frifundet for sex med 14-årig
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Afgørelse ændrede sig totalt fra byret til landsret.
En 21-årig mand fra Nakskov kunne i går eftermiddag lettet forlade Østre Landsrets afdeling i Slotsgade i Nykøbing som en fri mand.
Han var netop blevet frifundet for en tiltale for at have tvunget en 14-årig pige i Nakskov til oralsex.
Det var en stor omvæltning, for den 21-årige var for et år siden - i februar 2013 - blevet idømt et års ubetinget fængsel for dette forhold. Dommen havde han anket til frifindelse.
Den forurettede part, en nu 15-årig kvinde forklarede, at hun var blevet tvunget til oralsex på den 21-åriges kollegieværelse i Nakskov engang i november 2012.
Den 21-årige mand bekræftede, at de havde oralsex, men nægtede at der havde været tale om tvang, ligesom han forklarede, at han ikke vidste, at hun kun var 14 år.
I landsretten var samtlige tre juridiske dommere og tre domsmænd enige om, at der ikke var ført tilstrækkeligt bevis for, at der i forholdet havde været brugt tvang under episoden. Det blev lagt til grund, at de to ved en tidligere lejlighed havde haft frivillig sex sammen, og at han ikke kendte hendes alder.
Læs mere i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned