Statsadvokaten har anket frifindelsen af en 33-årig mand fra rockergruppen Bandidos, der tidligere på måneden gik fri i en stor narkosag ved Københavns Byret.
Rockeren havde da siddet næsten 14 måneder i varetægtsfængsel, men kunne vandre direkte ud i friheden til højlydt begejstring fra fremmødte rockere.
- Men statsadvokaten har besluttet at anke frifindelsen til Østre Landsret, siger anklager Stefan Kobbernagel fra Københavns Politi.
Fire andre anklagede fik domme på mellem ni og 11 års fængsel. Sagen drejer sig om indsmugling af 15 kg amfetamin og otte kg hash fra Tyskland.
Narkotikaet blev gemt i et sommerhusområde i Nykøbing Sjælland.
Men banden blev overrasket af politiets særlige bandeenhed i en aktion 22. februar sidste år. Det var politiets opfattelse, at bandidosrockeren var den egentlige bagmand for importen af det store parti amfetamin.
- Men det mente byretten ikke var tilstrækkeligt bevist, og så var der kun den mulighed at frifinde ham, siger anklager Stefan Kobbernagel.
De øvrige dømte var to tyskere og en hollænder, som også blev idømt udvisning. Den fjerde var en 28-årig dansker, der også blev dømt for hæleri med en Ferrari Dino DT til 300.000 kroner og tyveri af en Mercedes-Benz.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde