Landsdommerne i Vestre Landsret stak tirsdag hænderne i lommen på en 25-årig fynbo og trak 130.500 kroner op.
Det skete, da landsretten omgjorde byrettens beslutning om at tildele manden fra Odense en erstatning for den tid, han sad varetægtsfængslet i en sag om røveri, som han endte med at blive frifundet i.
Sagen startede i februar 2008, da den 25-årige mand sammen med en kammerat blev stoppet i en bil, hvor der lå smykker fra et røveri i Århus til en værdi af ca. 700.000 kroner.
Fynboen fastholdt i et efterfølgende grundlovsforhør, at han aldrig havde set smykkerne før, men en teknisk undersøgelse viste, at hans DNA var på 28 af smykkerne.
Han ændrede siden forklaring og fortalte, at han alene havde fået smykkerne forevist, hvilket i sidste ende var medvirkende til, at han i retssagen om røveriet blev frifundet.
Alligevel mener landsdommerne ikke, at hans varetægtsfængsling var uberettiget, da han selv bærer en del af skylden for, at han var mistænkt for røveriet, fordi han fra starten nægtede ethvert kendskab til smykkerne.
Den 25-årige mand sad varetægtsfængslet i et halvt år, før han blev frifundet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde