Frisør arbejdede hjemme - får bøde på 10.000 kroner
Betjente er klar med bødeblokken, hvis borgere overtræder de nye forbud i forbindelse med coronakrisen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Betjente rykkede ud til legepladser, et ishus og skaterbaner for at se, om for mange personer var samlet.
I disse dage bruger politiet landet over en del tid på at rykke ud for at kontrollere, om de nye coronaregler overholdes. For eksempel om der samles flere end ti personer på ét sted, eller om værtshuse eller andre holder åbent trods forbuddet.
På Vestsjælland fik en frisør tirsdag stramningerne at føle. I Sorø-området blev den 70-årige kvinde afsløret i at drive forretningen videre i hjemmet, og det koster hende en bøde på 10.000 kroner, oplyser Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi.
I Aarhus fortsatte et bordel driften trods epidemien. På grund af en annonce for seksuelle ydelser rykkede ordensmagten tidligt tirsdag morgen ud til stedet og præsenterede en 26-årig peruansk kvinde for en sigtelse. Også her er bøden på 10.000 kroner, oplyser Østjyllands Politi.
I øvrigt har betjentene i Sydøstjylland været ude for at tjekke to skaterbaner, et ishus, en blomsterbutik og områder ved en skole og et par legepladser for at se, om der var for mange personer samlet på ét sted, oplyser denne politikreds i en pressemeddelelse onsdag.
Da patruljerne nåede frem, viste det sig, at retningslinjerne blev overholdt - eller også var der ingen personer at se.
I døgnet frem til onsdag har Sydøstjyllands Politi ikke rejst sigtelser, fremgår det.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker