Frivillig hjælper fløjet på sygehuset efter brand

En markbrand i en syv hektar stor stubmark på Femø kunne være gået helt galt lørdag formiddag. Alarmen om branden kom klokken 11.10, og der blev med det samme sendt assistance fra Nakskov.

Branden var begyndt i nærheden af diget, og bredte sig ind på øen, og kunne få fat i en endnu større mark.

Brandvagten på Femø gik straks i gang med slukningsarbejdet, og fik assistance at de frivillige brandmænd fra Lolland-Falster Brandvæsen, som var brandvagter på jazzfestivalen. Også en af gæsterne fra jazzen meldte sig til at bistå med slukningsarbejdet.

Med hjælp fra en landmand med en rendegraver fik man kontrol med ilden.
Jazzgæsten, der havde tilbudt sin hjælp, blev under slukningsarbejdet så dårlig af røgen og dehydrering at han besvimede.

Derfor kom også frivillige fra Dansk Folkehjælp til for at yde førstehjælp, indtil lægehelikopteren var fremme og kunne flyve manden til sygehuset i Nykøbing Falster.

Da Falcks køretøjer var fremme på øen var der ikke længere fare for at branden ville brede sig, og man kunne koncentrere sig om efterslukning af både mark og de brændte popler.

Foto: Per Houby, arkivfoto

Markbrand på Femø lørdag formiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret