Beboerne i området omkring Sandoy og Skjernø i det sydlige Norge er gået ind i eftersøgningen af de fire danskere, som savnes, efter at de onsdag forulykkede med deres båd.
- Lige nu går frivillige langs land for at se, om de kan finde dem, siger vagthavende Per Fjeld hos Hovedredningssentralen Sør-Norge i Stavanger.
Han vil ikke udtale sig, om de fire mænds chance for at overleve.
- Det kan vi ikke give nogen bedømmelse af. Vi leder med udgangspunkt i, at vi skal finde dem, siger Per Fjeld.
I øjeblikket foregår eftersøgningen i et område på 1500 kvadratkilometer. Lykkes det ikke i løbet af formiddagen at finde mændene, udvides området.
I eftersøgningen deltager redningshelikoptere, politibåde, et kystvagtskib og en fregat. Desuden er et overvågningsfly sat ind.
Ifølge Ritzaus oplysninger er alle fire mænd fra Jylland. Det samme gælder de to overlevende, som i øjeblikket er indlagt på sygehuset i Kristianssand. De var rejst til området med deres egen ombyggede tyske redningsbåd.
Onsdag omkring middagstid løb de tør for benzin, og det betød, at de ikke kunne manøvrere i de store bølger. Båden blev kastet rundt og de blev kastet over bord.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker