Frontalt sammenstød ved Brørup koster 36-årig mand livet
En bil og en lastbil kørte mandag morgen frontalt sammen i Brørup, der ligger mellem Kolding og Esbjerg.
En mand på 36 år har mandag morgen mistet livet i en trafikulykke i Brørup i Vejen Kommune. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden sad bag rattet i en personbil, der kørte frontalt sammen med en lastbil på Vejlevej. Han blev erklæret død på stedet af en læge.
Politiet blev alarmeret om ulykken klokken 06.16 og rykkede ud til stedet med betjente og redningsfolk. Men mandens liv stod ikke til at redde.
Politiet fortæller, at den omkomne mand er fra lokalområdet. Hans pårørende er underrettet.
Ulykken skete på Vejlevej i Brørup, og strækningen er mandag morgen klokken 09.00 fortsat afspærret, mens blandt andet en bilinspektør arbejder med at undersøge, hvad årsagen til ulykken er.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi kom føreren af lastbilen ikke til skade i ulykken.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned