Frygteligt syn mødte Jesper: - Jeg kan ret hurtigt se, de er svært tilskadekomne
Jesper Bossel Holst Thorsson havde været en tur på Lolland. På vej hjem til Fyn blev han første mand på alvorligt ulykkessted. Foto: Michael Patrick LarsenMichael Patrick Larsen
Jesper Bossel Holst Thorsson var første mand på stedet efter voldsom trafikulykke på Farø, hvor to biler kørte frontalt sammen.
Det har været en skøn dag. Jesper Bossel Holst Thorsson er sammen med sin mand, Mathias Thorsson, på vej hjem til Fyn. De har besøgt Lolland.
- Vi havde ikke været på Lolland før, så det ville vi gerne prøve. Derfor er vi kørt dertil. Vi har været i Knuthenborg Safaripark, fortæller Jesper Bossel Holst Thorsson.
På vej over Farøbroen beslutter de sig for at køre af motorvejen på Farø. Et frygteligt syn møder dem.
- Vi ser som de første, at to biler er kørt sammen, mindes han den skæbnesvangre aften lørdag 29. juli i fjor.
Annonce
Artiklen fortsætter under billedet...
På Farø var Jesper Bossel Holst Thorsson første mand på stedet, efter to biler var kørt frontalt sammen. Arkivfoto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Voldsomt sammenstød
- Vi stopper bilen, og jeg løber derhen. Imens forsøger min mand at spærre området af og guide andre biler væk, fordi de holder et sted, hvor det godt kunne risikere at føre til flere sammenstød, forklarer han.
Da Jesper Bossel Holst Thorsson kommer hen til de forulykkede biler, kan han hurtigt konstatere, at det er alvorligt. I den ene bil er et ægtepar. I den anden en ung mand.
- Jeg kan ret hurtigt se, at det ældre ægtepar er svært tilskadekomne, fortæller han og fortsætter:
- Jeg får kontakt til de tre mennesker, der har været involveret i ulykken. De er alle tre ved bevidsthed, men jeg vil vurdere, at den ene tilskadekomne mand er ret konfus. Han er ikke klart talende, siger han.
Sagen kort
På Grønsundvej kort før motorvejstilkørslen på Farø kørte en 21-årig mand 29. juli 2023 over i modsatte vejbane og kørte frontalt ind i et ægtepar fra Nørre Alslev - mand og kvinde, begge 58 år.
Alle tre implicerede var i kritisk tilstand efter ulykken. Kvinden døde som følge af ulykken, mens manden pådrog sig flere kraniebrud og blødninger i hjernen.
Under retssagen mod den 21-årige mand i december kom det frem, at han var påvirket af stoffer og under kørslen havde spillet casinospil på sin mobil, der var fastmonteret.
Til daglig arbejder Jesper Bossel Holst Thorsson som læge og ved noget om krisehåndtering.
- Hele situationen er meget kaotisk, men jeg prøver at danne mig et overblik. Ret hurtigt kommer der en børnesygeplejerske hen til mig, som hjælper med at snakke med folk rundt omkring og med de tilskadekomne, husker han.
Evighed
Han har ikke sin lægetaske med sig. Derfor har han svært ved at gøre det helt store - føler han selv.
Annonce
- Det ligger ret naturligt for mig at springe ind og hjælpe, men det er en svær situation. Alle de redskaber, jeg til dagligt har ved min hånd, har jeg ikke med mig. Det gør det lidt specielt, siger han og fortsætter:
Han føler, der går lang tid. I virkeligheden går der nok kun få minutter, før sirener kan høres i det fjerne.
- Først kommer politi og ambulance. Efter noget tid ankommer der en redningshelikopter. Jeg overleverer til dem og trækker mig, og lidt efter kører vi hjem, siger Jesper Bossel Holst Thorsson.
Turen hjem til Fyn føles meget hurtig. De snakker hele situationen igennem for at bearbejde, hvad de har oplevet. Lidt senere på aftenen ringer politiet og fortæller, at alle tre er fragtet til Rigshospitalet. En i helikopter, to i ambulancer.
Afslutning
For nylig fik Jesper Bossel Holst Thorsson det, han kalder "en form for afslutning" på oplevelsen.
- Jeg har det godt i dag. Jeg har på en måde lagt det bag mig, men omvendt er det også spændende at komme til et arrangement som det her, fordi man genoplever det på en eller anden måde, fortæller han.
De er alle tre ved bevidsthed, men jeg vil vurdere, at den ene tilskadekomne mand er ret konfus. Han er ikke klart talende.
Seneste artikler
Narkohund fik færten af lommen
13-årige Filuca fra Lolland til tops ved stort internationalt stævne
Tyve og ubehagelige typer i butikkerne: Netto tilbyder psykologhjælp til ansatte
Inviterer til stor åbning af historisk bygning
Mobning i byrådet: - Jeg kan godt genkende tonen
Mest læste artikler
Meget vand på kørebane spærrer spor
Brand lukker kendt grillbar indtil videre
Vanvidstur på ATV endte brat: Kørte direkte ind i politibil
Beboere måtte genhuses efter fare for nedstyrtning
Truet med bat og skudt i benet