Natten til mandag i sidste uge blev en nattevagt på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde overfaldet af to unge beboere. I fredags skete det igen. Denne gang fik en ansat en flaske i hovedet og efterfølgende hjernerystelse. Samme dag blev nattevagten truet på livet.
De nævnte episoder er ifølge de ansatte ikke enestående, og specielt inden for de sidste 6-7 måneder er det eskaleret.
Det har nu fået en tidligere ansat på Kofoedsminde til at stå frem og kritisere sikkerheden på stedet.
- Der er brug for mere sikkerhed i form af personale, siger han, der gerne vil være anonym af hensyn til sit netværk.
I to et halvt år arbejdede han som omsorgsassistent på Kofoedsminde men blev fyret i en sparerunde, og det er netop besparelser, der får ham til at råbe vagt i gevær. Han kender nemlig til flere tilfælde, hvor beboere på Kofoedsmindes lukkede afdelinger ikke har kunne komme til tandlæge eller læge på grund af manglende ressourcer. Det vil sige, man har ikke kunne afsætte personale til udgang.
- Det har gjort beboerne frustrerede og sure, og det er blandt andet derfor, de reagerer, som de gør, siger han, der bakkes op af flere nuværende ansatte, som frygter, at der en dag sker noget mere alvorligt.
Viceforstander på Kofoedsminde, Flemming Lund, mener ikke, at de nævnte episoder skyldes besparelser på personale.
- Grundliggende er vores sikkerhed i orden, men der vil altid være afstikkere, fordi vi arbejder med mennesker, siger han og påpeger, at de tager hånd om hvert enkelt tilfælde for at sikre, at medarbejderne ikke lider overlast.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde