Fuld bilist i glat føre

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Uden slidmønster på dækkene eller kørekort, var en ung mand i den grad på glatis, da han kørte rundt på blind vej.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 22-årig mand var i den grad på glatis, da han i aftes ved 21-tiden kørte bil i H. C. Andersensgade.

Manden, der hverken har fast bopæl eller kørekort, kørte i gaden i en bil uden slidmønster på dækkene. I det glatte føre ramte han en parkeret bil og skøjtede i det hele taget lidt rundt.

Forbipasserende fik fat i bilisten og holdt ham tilbage, indtil politiet kom til stede. Den 22-årige mand, som politiet kender, blev sigtet for spirituskørsel.