Fuld bilist kørte galt

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Bilist mistede herredømmet og kørte ind i brandhane

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet blev klokken 20.52 i aftes kaldt til Gl. Landevej i Marrebæk, hvor der var sket et færdselsuheld.

En bilist havde mistet herredømmet over sin bil og torpederet en hæk og en brandhane, som ifølge lokalpolitiet dog ikke tog skade.

Bilisten er en 33-årig mand fra lokalområdet.

En alkometertest viste, at hans promille var højere end det tilladte. Derfor blev manden anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev taget med til afhøring og fik foretaget en blodprøve.