Fuld cykeltyv genkendt
Foto: Anders Knudsen (arkiv)
Anders Knudsen (arkiv)
Klokken et i nat fik politiet en anmeldelse fra en beboer på Rosnæsvej i Nakskov, der netop havde set en mand stjæle hendes cykel fra garagen og tage den med sig.
Kvinden karakteriserede manden som dansk, cirka 40 år, 180 centimeter høj og iført en mørk jakke.
Med dette signalement kørte en politipatrulje rundt i kvarteret. Ved Riddersborgparken traf patruljen en mand, der passede på signalementet i sin mørke jakke. Han kom trækkende med en cykel og var beruset i middelsvær grad.
Da politiet fik mandens personlige oplysninger, kunne det konstateres, at kvindens signalement var usædvanligt præcist, idet manden, der var dansk, netop var fyldt 40 år her i november. Han nægtede på det bestemteste at have stjålet cyklen, men kvinden genkendte den og fik den tilbage.
Manden blev sigtet for brugstyveri af cyklen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker