En ældre mand er afgået ved døden på Rigshospitalet, efter at han lørdag morgen blev påkørt af en fuld bilist i Valby i København.
Den 83-årige stod på fortovet med sin cykel i krydset Folehaven og Retortvej, da han blev ramt af bilen.
Manden blev slynget 10 meter væk og pådrog sig meget alvorlige kvæstelser.
Det lykkedes kort tid efter for politiet at finde frem til bilisten, der var stukket af fra ulykken.
Ved den 35-åriges mands adresse stod hans bil, men den var dækket til. En nærmere undersøgelse afslørede, at forruden var knust, oplyser politiet.
Hustruen udleverede en nøgle til kælderen, og her fandt betjentene den 35-årige, der havde gemt sig.
Han har tilstået, at han ramte den 83-årige. Han sigtes for uagtsomt manddrab og spirituskørsel.
I et grundlovsforhør lørdag erkendte han sig skyldig, men han sagde, at han ikke vidste, at han havde ramt en person, skriver eb.dk.
Han er blevet varetægtsfængslet til 2. juni. Promillen er målt til 1,25. Han er i forvejen kendt for spirituskørsel i stor stil.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde