Fuld mand bankede på ruder

Foto: Foto: Claus Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet rykkede i går aftes ud til Søndergade i Sakskøbing, hvor en meget beruset mand gik rundt og bankede på vinduerne til stor gene for beboerne. Betjentene fandt frem til den fulde 66-årige mand, som de satte i en taxa med en formaning om at lade andre få deres nattesøvn og komme hjem og sove rusen ud. Den henstilling var dog ikke tilstrækkelig. For en times tid senere var han igen på færde, og politiet måtte denne gang tale med ekstra store bogstaver og bortviste endnu en gang den 66-årige fra Søndergade og beboernes vinduer. Resten af natten forløb uden bankerier.