Under et grundlovsforhør i Rønne forklarede en 23-årig mand torsdag, at han var så beruset, at han slet ikke kunne huske, at han havde været i SuperBrugsen for at handle.
Det er ellers politiets opfattelse, at det var den 23-årige, der under en indkøbstur gik så meget amok, at en 70-årig mand nu er indlagt med en kritisk hjerneblødning. Den ældre mand blev skubbet omkuld to gange og fik også et knytnæveslag i ansigtet.
Dommeren valgte trods den 23-åriges protester at fængsle ham for tre uger.
Det var onsdag, at den 70-årige blev overfaldet i brugsforretningen i Allinge. Tilsyneladende havde den nu fængslede forladt kassen, uden at tage sine varer med sig. Da han vendte tilbage, havde offeret flyttet på varerne, og det udløste så volden.
Den sigtede blev anholdt i sit hjem, efter at vidner havde udpeget ham for politiet. Han kærede fængslingen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker