Aftenen sluttede uheldig for en 65-årig mand, da han faldt i havnen i Fredericia. Forinden havde han påsejlet en båd, flygtet fra ulykken og kørt spirituskørsel, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Mandens problemer begyndte, da han mandag aften sejlede rundt i Fredericia Lystbådehavn med alkohol i blodet. Han påsejlede en anden båd, men valgte at stikke af fra ulykken i sin bil, der holdt parkeret ved havnen.
Politiet fandt dog hurtigt frem til den berusede mand og fik ham standset. Han erkendte både spirituskørsel og påsejling, men for en ordens skyld kørte politiet tilbage til havnen i Fredericia for at få styr på de faktiske forhold.
- Manden vil gå fra kajen og videre til sin båd, men han træder forkert og falder i vandet, siger vagtchefen.
En af betjentene hopper straks i havnebassinet og får fat i manden. Betjentene kan dog ikke bjærge ham og tilkalder hjælp fra brandvæsnet for at ham bragt i land. Den 65-årige mand er nu indlagt på sygehuset, men hans tilstand er stabil.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned