Aftenen sluttede uheldig for en beruset mand, da han faldt i havnen i Fredericia. Forinden havde han påsejlet en båd, flygtet fra ulykken og kørt spirituskørsel, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Mandens problemer begyndte, da han mandag aften sejlede rundt i Fredericia Lystbådehavn med alkohol i blodet. Han påsejlede en anden båd, men valgte at stikke af fra ulykken i sin bil, der holdt parkeret ved havnen.
Politiet fandt dog hurtigt frem til den berusede mand og fik ham standset. Han erkendte både spirituskørsel og påsejling, men for en ordens skyld kørte politiet tilbage til havnen i Fredericia for at få styr på de faktiske forhold.
- Manden kommer for tæt på havnebassinet og får overbalance. Betjentene når at få fat i hans arm, inden han falder i bassinet, men de kan ikke trække ham op. Derfor må vi tilkalde hjælp fra brandvæsnet, siger vagtchefen.
Den berusede mand skulle nu være bragt i land igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker