Fuld mand skød fem gange op i luften i Aarhus midtby
En 27-årig mand er blevet anholdt for at have affyret fem skud op i luften torsdag aften i Aarhus.
Beboere i området omkring Vesterport ringede kort efter klokken 20 og meddelte politiet, at de havde set en mand skyde op i luften, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Per Bennekov.
- Da vi kommer derned, får vi et signalement af manden, og vi afspærrer dernede og begynder at lave nogle undersøgelser.
- Mens vi laver dem, kommer der pludselig en mand gående, der svarer til det signalement, vi har fået. Og det viser sig så at være gerningsmanden, siger vagtchefen.
Den 27-årige mand, der kommer fra Aarhus, viste sig at være beruset, og på ham fandt politiet en skarpladt pistol.
- Der er ikke nogen, der er ramt, og ikke nogen der har været i fare, fastslår vagtchef Per Bennekov.
Manden bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør. Han er sigtet for besiddelse af våben.
Vagtchefen vil ikke kommentere, om den anholdte i forvejen er kendt af politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde