En 47-årig mand fra Langeland trak mandag aften en pistol, efter at han havde fået en skideballe. Manden skød op i luften, men ingen kom til skade, oplyser politiet.
Den skydende mand kom i skænderi med en kvinde i et skur på Pilestræde i byen Humble syd for Rudkøbing. Manden talte ifølge vidner meget grimt til kvinden, og da tilhørerne bad manden holde op, trak han pludselig en pistol.
Manden var beruset og skød flere gange op i luften. Politiet blev tilkaldt, og betjente fandt flere patronhylstre ved skuret, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.
- Betjentene anholdt manden og fandt to pistoler af kaliber-22 på hans bopæl. Manden er kendt af os i forvejen, men ikke for at have skydevåben.
Politiet fremstiller tirsdag den 47-årige mand i et grundlovsforhør ved Retten i Svendborg med krav om varetægtsfængsling.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker