Fuld mand uden kørekort kørte 226 km/t

En 29-årig mand fra Vorbasse blev målt til at køre 226 km/t på motorvejen ved Esbjerg.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var manden spirituspåvirket og i øvrigt frakendt sit kørekort.

- Med den fart og i den tilstand bestemmer han ikke selv, om det skal gå galt, siger vagtchef Jesper Duus i Sydøstjyllands Politi.

Politiet gennemfører en omfattende færdselskontrol i påsken og målte bilisternes fart fra en bro ved Lejrskovvej, da manden torsdag aften kom drønende på vej mod Kolding.

- Hans undskyldning var, at han havde set os dagen i forvejen. Han mente, at vi ikke ville stå der to dage i træk, og at han derfor godt kunne køre stærkt, fortæller vagtchefen.

/ritzau/

En 29-årig mand blev målt til at køre 226 km/t på motorvejen ved Esbjerg. Nu bliver hans promille også målt.

Offentliggjort Sidst opdateret