Fuld polsk butikstyv

Foto: Anders Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Personalet i Dagli´brugsen i Havnegade i Rødbyhavn ringede i går eftermiddag til politiet for at anmelde en mand, der havde stjålet nogle ting fra forretningen. Da betjentene kom til forretningen, kunne de konstatere, at butikstyven var en mandlig polak… og i øvrigt temmelig beruset. Han havde ikke identitetspapirerne i orden og blev derfor anholdt og sigtet ifølge udlændingeloven. Han blev kørt til detentionen i Næstved, hvor han kunne hvile ud, mens politiet forsøgte at finde ud af, hvem han er.