Den 37-årige spirituspåvirkede spøgelsesbilist, der natten til søndag bragte flere i livsfare på motorvejen ved Esbjerg, er ifølge eb.dk ansat som lokomotivfører hos Arriva.
Arrivas kommunikationschef, Martin Wex, betegner sagen som alvorlig og tragisk. Men han ønsker ikke over for Ekstra Bladet at oplyse, hvilke konsekvenser sagen får for den sigtede lokomotivfører.
- Vi udtaler os ikke i konkrete personalesager. Desuden vil det være forkert at sige noget, før vi har talt med manden selv. Det har indtil nu ikke været muligt, da han er varetægtsfængslet, siger informationschefen.
Den 37-årige kørte i den forkerte vejbane på motorvejen med omkring 160 kilometer i timen. Han var ifølge politiet så beruset, at han hverken ænsede de hylende sirener eller de blå blink. Til sidste måtte patruljevognen påkøre manden og tvinge ham til standsning.
Den 37-årige mand er varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde