Fuld spøgelsesbilist stoppet på motorvejen
Han er blandt andet kørt over Farøbroen i det forkerte spor. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Natten til torsdag nåede en 37-årig, alkoholpåvirket mand at køre 40 kilometer som spøgelsesbilist, inden politiet stoppede ham. Turen gik over både Lolland og Falster.
En bilist havde natten til torsdag forvildet sig ud på den helt gale vej.
Politiet modtog flere anmeldelser fra vidner, der havde set bilen køre mod nord på Sydmotorvejen. Problemet var bare, at kørslen foregik i sporet til den sydgående trafik.
En 37-årig mand fra den nordjyske by Terndrup sad bag rattet, og selvom han tilsyneladende nåede at køre som spøgelsesbilist over en strækning på hele 40 kilometer, fik politiet standset ham, uden der skete uheld.
Ifølge politiets døgnrapport er manden blevet standset i området omkring Vordingborg. Hvis han inden da havde nået at køre 40 kilometer, må kørslen nordpå ad det sydgående spor allerede være begyndt på Lolland og fortsat over Falster, inden han blev bragt til standsning.
Betjentene tog en alkometerteste, og den viste, at han havde en alkoholpromille over de tilladte 0,5. Han virkede også påvirket af stoffer.
Han blev derfor anholdt og sigtet for spiritus- og narkokørsel, mens han også blev sigtet for at overtræde færdselsloven.
Når man er spøgelsesbilist, takseres det som vanvidsbilisme. Derfor blev køretøjet beslaglagt på stedet.
Efter at have afgivet blodprøven blev den 37-årige mand løsladt igen, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde