Styrmanden havde drukket, da det 167 meter lange fragtskib "Odin Pacific"fredag gik på grund ved Bornholm. Det oplyser Bornholms Politi.
Skibet sejlede ind i solskinsøen omkring 100 meter ude fra kysten nordvest for Rønne.
En blodprøve har vist, at skibets 26-årige tyrkiske styrmand har sejlet rundt i dansk farvand med en promille på over det tilladte 0,5.
Dermed står styrmanden til en bøde på omkring 20.000 kroner for påsejlingen af Bornholm, der skete klokken 03.23 fredag morgen.
Der var ingen fare for de ombordværende. Fragtskibets lastrum er tomt, men der er olie i tankene.
Fredag eftermiddag konstaterede dykkere, at der er hul på skroget, og at skibet tager vand ind, oplyser Søværnets Operative Kommando.
Men heldigvis flyder havvandet ind til olien og ikke omvendt, og derfor er der ingen umiddelbar fare for olieforurening, lyder det fra søværnet.
Ifølge søværnet vil "Odin Pacific" efter alt at dømme blive hængende på Bornholm weekenden over.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker