Fuld traktorfører fængslet i fire uger

En beruset traktorfører fra Nykøbing Falster, der torsdag aften var involveret i en trafikulykke, blev fredag ved Retten i Næstved varetægtsfængslet i fire uger indtil den 21. september.

Ved ulykken mistede en 28-årig motorcyklist livet.

Den 36-årige traktorfører er sigtet for uagtsomt manddrab og spirituskørsel samt for ikke at overholde sin vigepligt.

Traktorføreren drejede pludselig til venstre og kom dermed til at spærre vejen for motorcyklen, der kørte direkte ind i traktorens påhængsvogn.

Ulykken skete ved Sønder Vedby nær Nykøbing Falster.

/ritzau/

/ritzau/

Føreren af en traktor, der var indblandet i en dødsulykke på Falster, er blevet varetægtsfængslet.

Offentliggjort Sidst opdateret