Fulde slagsbrødre tvinger fly ned i Billund
Foto: Anne-Christine Poujoulat /Scanpix
Anne-Christine Poujoulat /Scanpix
Et par slagsbrødre fra Estland og Storbritannien vågner formentlig med nogle tømmermænd af en noget anden størrelse end de er vant til.
Under en flyvetur fra Tallinn i Estland til London blev de to mænd uvenner og kom op at slås i en grad, så flyet fra Ryan Air mandag eftermiddag måtte foretage en nødlanding i Billund, hvor fire betjente blev sendt op i flyet for at hente dem ud.
Da betjentene kom om bord sad den 32-årige brite roligt på sit sæde.
- Men den 35-årige mand fra Estland var så ophidset, at flyets personale måtte holde ham nede på hans sæde, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen.
Det lykkedes de danske politifolk at få slæbt den ophidsede ester ud af flyet og lagt i ham håndjern, hvorefter begge slagsbrødre blev kørt til detentionen i Vejle.
- Vi sigter dem for alvorlig forstyrrelse af samfærdselsmidler, siger Svend Pedersen.
Det er en sigtelse, som formentlig vil betyde en bøde til de to slagsbrødre. Desuden må de nok regne med et erstatningskrav fra Ryan Air for den ekstraordinære landing.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned